Guide: Julefrokost

GUIDE: 4 TRIN TIL DEN PERFEKTE JULEFROKOST



Udgivet: onsdag d. 25.09.2019


Familie - eller firma julefrokost? Uanset, kan det være en stor og udfordrende opgave,  at skulle koordinere og planlægge en julefrokost. 


Hver november og december har vi kørt en masse forventningsfulde og festglade medarbejdere og familier til og fra julefrokost. Vi møder gæsterne inden festen starter, spændte på hvad aftenen bringer, og vi møder dem igen når festen er overstået - glade og tilfredse, eller ærgerlige og lettere skuffede. Her er især fire ting der går igen hos de særligt tilfredse gæster, og dem har vi samlet her til dig der skal planlægge årets julefrokost.


Stemning 

Stemningen er noget af det vigtigste for at få en succesfuld fest. Din opgave er at skabe de bedste rammer for en god stemning. Det kan bla. være musikken, pynten, underholdningen osv. Mange ting er med til at skabe en god stemning. Når gæsterne får en følelse af at der er gjort meget ud af det fra arrangørens side, og der er lagt op til en sjov fest, så bliver stemningen ofte derefter.


Mad og Drikke

En god julefrokost skal selvfølgelig indeholde en masse lækker mad. Sørg for at der er rigeligt med mad, så ingen går sultne fra bordet. 

Samme princip gælder drikkevarerne. Der skal være noget til enhver smag, og der skal være rigeligt af det. Gæster der fx ikke er til øl, vil ikke huske en fest som positiv, hvis der kl 22 kun er øl tilbage. Velkomstdrinks er altid et hit. Her kan værten byde velkommen, og gæsterne kan hilse og catche up.  


Underholdning

Bryd evt. isen med en sjov leg. Afhængig af festens størrelse, kan der planlægges en form for leg som enten skal gælde alle samlet, eller deles op så hvert bord har deres egen leg. Det kan være helt små ting, som at lægge en lille sedl. under hver tallerken med ting denne gæst skal gøre i løbet af aftenen. 

Underholdningen er også en måde at sætte stemningen. At grine sammen er altid godt, så har du mulighed for at sørge for noget underholdning der giver smil på læben, vil det være et stort plus.


Transport eller overnatning

En af de ting der går igen hos de mange festglade julefrokostgæster vi har kørt hjem, er transporten. Festen bliver bare en helt anden når der ikke er nogle der skal tænke på at skulle køre hjem. Bestil enten en bus til at transportere gæster til og fra feststedet, eller sørg alternativt for overnatning. Begge dele vil være et stort plus hos gæsten, og stemningen vil være en helt anden end hvis halvdelen af selskabet skulle køre hjem.


Nu er du klar til at levere et brag af en fest, og hvem ved - måske kommer vi til at møde dine gæster i en af vores busser?

Rigtig glædelig planlægning!


Find Os



Vølundsvej 28, 3600 Frederikssund

E-mail: salg@book1bus.dk

Telefon: 47 38 99 03


Kundeservice



Mandag til torsdag: 8.00 - 16.00

Fredag: 8.00 - 15.00



Genveje



Hjem  |  Om Os

Kørsel  |  Kontakt Os 


Copyright © All Rights Reserved